Bugsering og bjærgning.

Praktiske råd fra en erfaren skipper.
Af Klaus Kay

Her på Duelighed.dk, er det juridiske indskærpet meget tydeligt, så her vil jeg komme med egne erfaringer, som jeg har fra sejlads med vikingeskibe fra ca. 3 til ca. 26 tons (Vikingeskibe kan ikke nødvendigvis ros). Af forskellige årsager, har vi af og til brug for slæb, og det lykkes som regel at få hjælp. Erfaringen er, at når først slæbet er etableret, og det bare går lige ud, er der næsten aldrig problemer.

Problemerne opstår især ved etablering af slæb og ved slæb i havne eller lignende snævre farvande.
Under slæb, overser slæbefartøjet nogle gange, at de har uændret vigepligt, og at vigepligten gælder hele slæbet. Ellers er det problemfrit på lige strækninger.

Ved etableringen af slæb, er det langt fra alle skippere, der kan læse det slæbte skibs bevægelser, og placere sig strategisk i forhold til det. Det giver stor risiko for kollision. Et andet problem er at få kastet en trosse helt over til slæbefartøjet uden at rage alt det, som hænger på agterpulpitten ned, eller at feje et par briller i vandet.
Ved snævre løb, og havnemanøvrer, overser man ofte, at den hastighed, slæbefartøjet skal op på for at have styrefart er alt for høj, til at man kan håndtere det, man har på slæb. 26 ton, der rammer en bro eller en mole med bare 0,5 knob slår meget hårdt. Hvis man med en for lille båd prøver at bremse det, bliver man bare slæbt efter og er helt ude af kontrol. Det er her, man som slæbeskipper virkelig skal overveje, om man magter opgaven, om man skal overdrage den til andre, eller om man kan nøjes med at få en trosse om en pæl, eller ind på et molehoved, og overlade resten til det slæbte fartøj.

Jeg har forskellige gode ting at huske:
1) Det slæbte fartøj skal have en økse klar. Hellere kappe slæbet, end at fortsætte med noget farligt, og tov kan gå i bekneb.
2) Undgå havnemanøvrer, hvis man er ukendt med det. (jeg har dog endnu ikke mødt en fisker, der ikke har magtet det til UG).
3) Pas på medstrøm og medvind. Man har ikke en chance for at standse.
4) Slæb aldrig i klamper og lignende svage punkter. På moderne lystbåde, er spilkopperne normalt det stærkeste. Så føres slæbetrossen blot gennem et klys, ned på spilkoppen og fastgøres på vanlig vis. På nogle skibe, kan masten også bruges. På andre kan en solid pullert bruges.
5) Har man et lille slæbefartøj med dårligt greb i vandet, og man slæber noget stort, skal slæbetrossen være lang. Ellers slingrer det. (Iagttag søredningstjenesterne og se, hvad de mestrer med deres små ribbåde).
6) Ved havnemanøver, er man ofte henvist til at slæbe på siden. Det er en disciplin, der kræver en del træning. Hellere lade det slæbte fartøj ankre i læ uden for en havn, og så sejle en trosse i land, end at gå ind i en havnemanøvre, man ikke magter. Alternativt, vil det slæbte fartøj ofte have god tid til at rekvirere professionelt slæb til havnemanøvren, kalde havnefogeden for vejledning eller lignende.
7) Brug aldrig dobbelt halvstik, når man slæber. Det går i bekneb, og tager for lang tid at løsne. Forsøg aldrig at binde pælestik på et trosse med træk på. Det kan man ikke.