Undgå de fem mest almindelige skader på båden
Af Lise Mortensen Høy, redaktør, Søfartens Ledere

Knækkede master, tilstoppede dieselfiltre, utætte søventiler og tyveri af dyre elektroniske instrumenter - er de typiske skader, som lystbådeejerne melder til deres forsikringsselskaber.

1. Motorhavari
Motorhavari er en typisk årsag, der kan sætte en række af begivenheder i gang - og som af og til kan ende meget galt. - Først stopper motoren, fordi bølger og bådens bevægelser hvirvler skidt op i tankene - og det stopper dieselsystemet til, motoren stopper - og der er ingen om bord, der kan skifte dieselfilteret og lufte motoren ud; måske er der ikke engang et rent dieselfilter om bord. Så prøver folk at kaste anker, men i en del tilfælde er ankergrejet kun beregnet til et frokostophold i godt vejr - og så kan situationen udvikle sig til, at båden driver på grund, lyder erfaringen fra havarieksperterne.

2. Tyverier
Der bliver stjålet rigtig meget elektronisk udstyr i løbet af sæsonen, når bådene ligger i vandet. GPS'er, radioer, computere og andet bliver skruet af og taget med af tyve - der i mange forsikringssager har taget udstyr med sig for 50-70.000 kroner.
For det første dækkes udstyr ikke, hvis det kan afmonteres uden brug af værktøj.
For det andet dækkes tyveri ikke, hvis tyvene kan komme ind uden det, der på forsikringssprog kaldes ´voldeligt indbrud´. Hvis de fx bare har lynet kalechen op og hentet elektronikken uden at bruge værktøj til at afmontere instrumenterne, dækkes det ikke.
Desuden er der afskrivning på instrumenter; et faktum, som mange heller ikke er opmærksomme på. Havarieksperterne råder til at skrue instrumenterne af og tage dem med hjem; det tager ofte kun et par minutter. Princippet for dækningen er, at der leveres et instrument tilsvarende det stjålne, ofte er det billigere end det oprindelige, der for lang tid siden er udgået.

3. Tape på låseringene
En typisk synder, der forårsager knækkede master, er de små metallåseringe, som skal holde pindbolten i vantskruerne på plads. Problemet er, at skøder og andet tovværk nemt får fat i låseringene og river dem af. Herefter er det kun et spørgsmål om tid, før pindbolten arbejder sig ud; og når vantskruen pludselig slipper under sejlads, knækker masten. - Man kan se på vantskruen, når det er det, der er sket. For splitten arbejder sig ud lidt efter lidt, så den først slipper i den ene side og trækker gaflen i vantskruen skæv, forklarer havarieksperterne. Et stykke kraftig lærredstape rundt om låsering og pindbolt kan løse problemet.

4. ´Trætte" wirer
Til gengæld oplever havarieksperterne meget sjældent, at masterne knækker på grund af tæringer i selve masten. Det er wirerne, der bliver slidte, og der, hvor de oftest sprænger, er dér hvor terminalen er valset fast på Wiren:
Mange vanter og stag ændrer vinkel ved terminalen i toppen af masten, og det slider dem i årenes løb. Når så båden er kommet ud i friskt vejr; er wiren knækket og har taget masten med sig. Det giver nemt skader for 100.000 eller mere. - Men havariet kunne være undgået ved at skifte wirerne, understreger havarieksperterne.
De hører ofte, at bådejerne mener, at en rigning kan holde til 20.000 sømil. - Det kan den sikkert også, hvis båden sejler hele tiden. Men riggen bliver også slidt, når båden ligger i havn; og på et tidspunkt bliver wirernes ´sejltid´overhalet af alderen. Når der er gået 20 år, kan det ofte være en god idé at skifte den stående rig - det koster sjældent mere end 5000 kroner.

5. Når lystbåden synker
Når lystbåde synker, er den klassiske årsag, at stævnrøret er utæt, at pakdåsen ganske enkelt glider af, eller at pakdåsen er slidt.
- Vi ser med jævne mellemrum, at pakdåsen ikke passer på stævnrøret; eller at der ikke er plads til to spændebånd til at fastgøre pakdåsen. Så hopper pakdåsen af det rør, der er indtøbt i båden og så kommer vandet rigtig hurtigt ind!
Et andet godt råd lyder på altid at lukke søventilerne, når man forlader båden i længere tid. Det har to fordele. Dels betyder det, at båden ikke bliver fyldt med vand, hvis der er en utæt slange eller et dårligt spændebånd. Desuden betyder det, at søventilerne bliver ´rørt´og dermed ikke gror til. Og så virker de også den dag, hvor det er nødvendigt at lukke dem.