Bugsering og bjærgning.


Den korte version: Lad være med at iværksætte en privat bugsering eller bjærgning, uden forudgående aftale med dit forsikringsselskab. Eneste undtagelse er, hvis du løber ind i en pludselig opstået situation til havs, hvor faren ved IKKE at gribe ind umiddelbart og indlysende syner større end faren ved at gribe ind.

Det kan blive dyrt at lege slæbebåd.
Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk

Bugsering og bjærgning er ifølge Søfartsstyrelsens Kurt Skytte erhvervssejlads pr. definition. De fleste af os kender Kurt som forfatteren til lærebogen "Søret for fritidssejlere", så dette faktum er næppe til diskussion. Formålet med sejladsen er jo hverken sport eller fritid, men at transportere noget gods (en båd) fra et sted til et andet.
Der er næppe fare for at blive idømt straf, fordi man gennemfører en sikkerhedsmæssig forsvarlig bugsering som en ubetalt vennetjeneste, men hvis det går galt, klapper fælden.
Når man udfører et stykke ulovligt eller lovligt arbejde med sit fritidsfartøj, dækker en almindelig lystfartøjsforsikring normalt ikke, og hvis du som fører af et ikke-forsikret slæb begår en ansvarspådragende fejl, hvorved der sker skader på personer, matriel eller havmiljø, risikerer du at komme i gæld for resten af dit liv.

Det handler om faglige kundskaber og forsikringsdækning.
Når ansvaret i forbindelse med bugsering og bjærgning skal placeres,
er der en skarp grænse mellem "hændelige uheld", f.eks. at slæberen får noget tovværk, som driver rundt i havet, i skruen, og "fejl der kunne være undgået", f.eks. at føreren af et slæb fejlbedømmer vanddybde, bundforhold, vind eller strøm, eller at slæbegrejet svigter f.eks.på grund aff for lille brudstyrke, slitage på tovværket, forkerte knob og stik, for lav eller for høj fart. Endelig kan man have handlet "groft uforsvarligt", f.eks. hvis man er beruset og forårsager en ulykke.
Specialist i søret, Lektor, Dr.jur., Kristina Siig, Juridisk Institut, SDU skriver således til Duelighed.dk: "Det er overordnet vigtigt at man holder sig fra bugsering og bjærgning (bortset fra menneskeliv, selvfølgelig) hvis man ikke
            1) har forstand på det og
            2) har forsikringsdækning".
ad 1. Hvis man har forstand på bugsering/bjærgning, kan man også uden tvivl afgøre, om ens fartøj, udstyr, besætning og evner som skibsfører utvivlsomt kan håndtere den konkrete situation.
ad 2. Hvis man er forsikret til at udføre bugsering/bjærgning, vil dette fremgå tydeligt af forsikringspolicen.

Bugsering.
Herved forstås, at du transporterer et andet fartøj ved at slæbe eller skubbe det gennem vandet. Du er altså føreren af hele slæbet. At slæbe en sejlerkammerats båd fra en havn til en anden, kan blive en bekostelig affære hvis du begår en ansvarspådragende fejl. Lav derfor en klar aftale med begge fartøjers forsikringsselskaber, inden en privat bugsering.
Hvis du kaster dig ud i en privat bugsering, selv om din forsikring ikke dækker, bør du i det mindste sørge for, at få underskrevet en aftale om ansvarsfordelingen mellem parterne, før du haler i slæbetrossen. Hvis du begår en fejl og slæbet forliser, smadrer andre både i havnen, og forårsager en olieforurening af miljøet, - hvem skal så betale?

Bjærgning.
Ved "bjærgning" forstås enhver handling, der foretages for at assistere et fartøj, der er forulykket eller stedt i fare. Du har pligt til at redde mennesker i nød, hvis det kan gøres uden at risikere din egen besætning eller fartøj, men bjærgning af havarerede fartøjer, i situationer hvor menneskeliv ikke er i fare, eller hvor faren for menneskeliv ikke er under udvikling, er en opgave for professionelle.
Aftaler om bjærgning indgås almindeligvis ved, at parterne underskriver en bjærgningskontrakt.

De grundlæggende faglige kundskaber
Hvis du er i tvivl om dine færdigheder som slæbebådsfører, kan du læse om de helt basale elementer i SAR DANMARK´s Operative Manual kapitel 16.

Almindelige forsikringsforhold.
Forsikringsbranchens vejledning om søforsikring § 4.8 samt Dansk Sø-forsikringskonvention §117 fastslår, at bådforsikringen ikke dækker skader, der skyldes, at fartøjet uden at være forsikret som bjærgnings- eller bugserfartøj, med den sikredes vilje foretager bjærgning eller bugsering, hvortil der ikke er rimelig anledning.
Oversat til almindelig dansk betyder det, at h
vis du som fritidssejler overvejer at kaste dig ud i bugsering eller bjærgning af et andet fartøj, skal du spørge dig selv, om handlingen er NØDVENDIG eller UNØDVENDIG.
De fleste lystfartøjsforikringer dække skader, som du gøres ansvarlig for i forbindelse med en NØDVENDIG bugsering eller bjærgning. Der skal være tale om en pludselig opstået situation til havs, hvor faren ved ikke at gribe ind, umiddelbart og indlysende syner større end faren ved at iværksætte bugsering eller bjærgning af det nødstedte fartøj.
Hvis du derimod foretager en UNØDVENDIG transport, risikerer du, at den almindelige lystfartøjsforsikring ikke dækker for skader, som du gør dig anvarlig for. Et eksempel kunne være, at du vederlagsfrit agerer slæbebåd, og transporterer en kammerats solgte båd fra hjemhavnen til køberens havn, alene for at spare udgifterne til professionel assistance.
Hvis du er i tvivl i den konkrete situation, bør du kontakte dit forsikringsselskab, inden du agerer slæbebåd.

En historie fra det virkelige liv.
Citat fra Marsejleren 4 2012: "Assurandør Leif Christensen fra Codan, der i mange år har arbejdet med havne- og fartøjsforsikringer fortæller, at der for nogle år siden skete det, at en lystsejler havde fået hul i fribordet over vandlinjen. En lodsbåd der kom til undsætning fik en slæbetrosse over på lystsejleren. Under bugseringen kom hullet i fribordet under vand, båden tog vand ind og sank. Lystsejlerens forsikring udbetalte i første omgang forsikringssummen til sejleren, men gjorde regres overfor lodseriet, idet man henholdt sig til, at båden ikke ville være sunket, hvis lodsbåden ikke havde trukket i den."

Tilkald professionel hjælp.
Min egen forsikring hos Søassurancen Danmark skriver åbent og ærligt i policen, at man ikke dækker ansvaret for ting, som jeg befordrer, som af en eller anden grund er i min varetægt, eller som trækkes af mit fartøj. Altså må jeg tegne en særlig forsikring, hvis jeg vil slæbe eller bjærge gods på en ansvarlig måde.
I den akutte situation ude til søs (hvor der ikke er menneskeliv i fare, eller en sådan situation kan opstå) vil jeg først og fremmest hjælpe med at sikre, at der ikke udvikler sig en ulykke, f.eks. ved at låne havaristen noget ekstra ankergrej eller en lænsepumpe. Viser det sig nødvendigt at bugsere eller bjærge det andet fartøj, for at sikre situationen, vil jeg ikke holde mig tilbage, når blot faren ved IKKE at gribe ind umiddelbart og indlysende syner større end faren ved at gribe ind.

Når situationen således er sikret, vil jeg hjælpe havaristen med at udføre en nødreparation, låne min påhængsmotor, noget brændstof, skaffe en reservedel, eller hvad der nu skal til, for at han kan blive sejlende igen. Hvis dette ikke lader sig gøre, vil jeg overveje at bugsere eller bjærge, men hvis jeg er det mindste i tvivl om hvorvidt min besætning og jeg har det håndværksmæssige i orden, mit fartøj og udrustning er velegnede til opgaven, og min forsikring dækker hvis jeg begår en fejl, vil jeg ikke risikere min families økonomi, men hjælpe havaristen med at tilkalde professionel assistance til bugsering eller bjærgning, blive i nærheden til hjælpen kommer frem, og om nødvendigt låne ham et par hundrede kroner til bugseringen, f.eks. i form af et straks-medlemsskab hos DSRS. Den samme hjælp ville jeg være glad for fra dig, hvis du en dag kommer forbi, og det er mig der har problemer.