Rapport nr. 8.
Navigation.

Når du har udfyldt felterne nedenfor, skal du klikke på knappen med "AFSEND".
I løbet af kort tid, modtager du en e-mail med den rettede rapport.
Husk at gemme dine rapporter og søkortoptegnelser. De skal bruges til eksamen.
Når du kan lave en næsten fejlfri rapport, kan du gå videre med næste lektion.

Ved løsningen af opgaverne må du udelukkende benytte kimingsafstandstabellen, kursretteskemaet og deviationstabellen. Andre bøger og notater skal du lægge til side.

Skriv din e-mail-adresse her:
____________________________________________________

Opgave nr. 1
Hvis du tegner beh.K.rv. ind i søkortet, kan du fra startpositionen afsætte den forventede distance pr. time, og derved bestemme skibets forventede position time for time. Hvad kaldes denne form for navigation?

Astronomisk navigation
Bestiksejlads
___________________________________________________________

Opgave nr. 2
Hvad kalder man skibets position, når denne er bestemt ved bestiksejlads?
Gisset sted
Observeret sted
___________________________________________________________

Opgave nr. 3
Hvad sker der når man sejler bestiksejlads i længere tid?
Usikkerheden ved gisset sted bliver mindre
Usikkerheden ved gisset sted bliver større
___________________________________________________________

Opgave nr. 4
Hvordan kontrollerer du, om de positioner din GPS-modtager angiver under sejladsen, er korrekte?
Ved hjælp af et elektronisk søkort
Ved hjælp af observationer
___________________________________________________________

Opgave nr. 5
Når et skibs position er bestemt ved observationer, kaldes positionen for observeret sted (obs.sted). Hvorledes afmærkes dette sted i søkortet?
Et kryds i en cirkel, samt angivelse af tidspunkt og logvisning
Et kryds i en cirkel, samt angivelse af kortdatum
___________________________________________________________

Opgave nr. 6
Hvad forstår du ved "stedlinie"?
En linie, der kan trækkes fra en genstand genkendt i søkortet (f.eks. et fyr), gennem skibets position
En linie, der kan trækkes fra en vilkårlig genstand (f.eks. et andet skib), gennem skibets position
___________________________________________________________

Opgave nr. 7
Hvad forstås ved "mærke"?
At to genkendte genstande ses overet fra skibet, f.eks. et par båker eller ledefyr, således at der kan trækkes en stedlinie gennem punkterne
At man pejler to sømærker samtidig, og derved bestemmer skibets position
___________________________________________________________

Opgave nr. 8
Den mest pålidelige og nemmeste af stedlinier er et tydeligt mærke. Hvilket mærke er det mest præcise?
Når der er stor afstand mellem forpunktet og bagpunktet
Når der er lille afstand mellem forpunktet og bagpunktet
___________________________________________________________

Opgave nr. 9
Hvad kaldes det, når man måler kompasretningen til en genstand ved hjælp af håndpejlekompas eller et pejleapparat på kompasset?
At pejle
At gisse
__________________________________________________________

Opgave nr. 10
Kan du tegne en pejlet kompasretning direkte ind i søkortet?
Ja, hvis man ser bort fra strøm og afdrift.
Nej, der skal først korrigeres for dv. og mv.
___________________________________________________________

Opgave nr. 11
Hvordan finder du deviationen i skibets deviationstabel?
Ud fra skibets kompaskurs i pejleøjeblikket
Ud fra retningen af pejlingen
___________________________________________________________

Opgave nr. 12
Hvad forstår du ved udtrykket P.dv. (Pejling devierende)?
Vinklen mellem genstanden og kompassets nordretning.
Vinklen mellem genstanden og retvisende nordretning. ___________________________________________________________

Opgave nr. 13
Du har pejlet en genstand, ved at måle vinklen mellem genstanden og kompassets nordretning. Hvad kaldes denne pejling, efter at du har korrigeret for dv., men inden du har korrigeret for mv.?
P.mv. (Pejling misvisende)
P.rv. (Pejling retvisende)
___________________________________________________________

Opgave nr. 14
Efter at du har korrigeret for både dv.og mv., kaldes pejlingen for P.rv. (Pejling retvisende). Kan du tegne en stedlinie i kortet efter denne?
Ja
Nej
______________________________________________

Opgave nr. 15
Du styrer 109° på kompasset. Om SB pejles et fyr i P.dv. 145°. Mv.v. er 3° Brug deviationstabellen og beregn P.rv.
140°
143°
___________________________________________________________

Opgave nr. 16
Du styrer 105° på kompasset. Om BB pejles et sømærke i P.dv. 37°. Mv.ø. er 2° Brug deviationstabellen og beregn P.rv.
35°
37°
___________________________________________________________

Opgave nr. 17
Du styrer 265° på kompasset. Om SB pejles en vindmølle i P.dv.10°. Mv.v. er 1° Brug deviationstabellen og beregn P.rv.

12°
___________________________________________________________

Opgave nr. 18
Du styrer 181° på kompasset. Om BB pejles en kirke i P.dv. 79°. Mv.ø. er 5° Brug deviationstabellen og beregn P.rv.
80°
88°
___________________________________________________________

Opgave nr. 19
Hvornår stiger sikkerheden ved en pejling?
Jo tættere man kommer på den pejlede genstand
Jo længere væk man kommer fra den pejlede genstand
___________________________________________________________

Opgave nr. 20
Er en stedlinie altid en ret linie?
Ja
Nej, en stedlinie bestemt ved afstand tegnes i kortet som en cirkel
___________________________________________________________

Opgave nr. 21
Du er på vej gennem natten med dit skib. Sigtbarheden er god, og du spejder ret frem, hvor du forventer at få øje på et fyr, som du fra søkortet ved har en flammehøjde på 22 meter. Fra styrehuset på din båd er dine øjne 3 meter over vandet. Brug kimingsafstandstabellen og beregn afstanden fra dit skib til fyret i det øjeblik, det dukker op over kimingen?
9,8 sm
13,4 sm
___________________________________________________________

Opgave nr. 22
Hvad er vigtigt, når du finder obs.sted ved hjælp af skæringspunket for to eller flere stedlinier?
At stedlinierne er bestemt samtidigt, eller så hurtigt efter hinanden, at skibet ikke har bevæget sig nævneværdigt
At man ikke blander stedlinier af forskellig type (f.eks. mærke, pejling, afstand og vinkelfyr).
___________________________________________________________

Opgave nr. 23
Hvad er vigtigt, når du finder obs.sted ved hjælp af skæringspunket for to eller flere stedlinier?
At vinklen mellem stedlinierne er så nær på 90° som det er muligt
At vinklen mellem stedlinierne er så nær på 180° som det er muligt
___________________________________________________________

Opgave nr. 24


Du sejler en nordlig kurs 2-3 sømil øst for Skagen, da du ser Skagen Fyr overet med Skagen W Fyr. Samtidig ser du foran for tværs om styrbord et E-mærke overet med et N-mærke. Hvad er obs.sted?
57°42,7 N - 10°41,5 E
57°42,4 N - 10°41,7 E
___________________________________________________________

Opgave nr. 25
Kompasset viser 264°. Du sejler i favandet syd for Anholt, da du pejler fyret på øens østlige spids i kompasretningen 351°. Deviationen fremgår af tabellen. Mv.v = 7°.

A)
Hvad bliver P.rv.?
342°
348°

 

 

B)
Samtidig ser du ret fremme en blå/gul midlertidig vragafmærkning, som iflg. Eferretninger for Søfarnede befinder sig på positionen 56° 38,282 N - 011° 37,353 E. Vragafmærkningen ses overet med et S-mærke.
Hvad er obs.sted?
56°37,4 N - 11°41,9 E
56°38,1 N - 11°41,3 E
___________________________________________________________

Opgave nr. 26
Kompasset viser 88°. Du sejler i farvandet syd for Anholt, da du pejler fyret ved Anholt Havn. Kompaspejlingen viser 6°. Deviationen fremgår af tabellen. Mv.ø = 5°.

A)
Hvad bliver P1.rv.?

11°

B)
Straks efter pejler du hen over kompasset en gul-blå vragafmærkning i retningen 227°. Sømærket findes ikke i søkortet, men du kan se i Efterretninger For Søfarende, at vragebøjen er udlagt på positionen 56° 31,09 N - 11° 21,55 E. Hvad bliver P2.rv.?
229°
237°

C)
Hvad er obs.sted?
56°34,9 N - 11°27,3 E
56°34,4 N - 11°28,3 E

___________________________________________________________

Opgave nr. 27
Et skib sejler mellem position 56°17,88´N - 12°04,33´E og 56°07,30´N - 12°31,45´E, da man fra broen kan se Svinbådan Fyr skifte fra gult til grønt lys. Hvad er obs.sted?
56°10,3 N - 12°24,0 E
56°34,1 N - 11°27,9 E
___________________________________________________________

Opgave nr. 28
Hvilke stedlinier er mest nøjagtige, når du vil finde obs.sted?
Mærke
Pejling
___________________________________________________________

Opgave nr. 29
Hvilke stedlinier er mest nøjagtige, når du vil finde obs.sted?
Afstand
Pejling
___________________________________________________________

Opgave nr. 30
Hvilke punkter er mest nøjagtige at bruge når du laver en stedlinie?
Fjerne punkter
Nære punkter
___________________________________________________________

Opgave nr. 31
Hvad kan du aflæse på en GPS?
Sejl.fart
Din position
___________________________________________________________

Opgave nr. 32
Hvordan bestemmer en GPS sin position?
Ved at beregne afstanden til flere satellitter på samme tidspunkt
Ved hjælp af pejlinger til radiomaster
___________________________________________________________

Opgave nr. 33
Hvad angiver et søkorts "datum"?
Hvilket gradnet der er benyttet ved kortets konstruktion
Årstallet for opmålingen
___________________________________________________________

Opgave nr. 34
Kan en position angivet i længde og bredde umiddelbart overføres fra et søkort i et datum, til et søkort i et andet datum?
Ja
Nej
___________________________________________________________

Opgave nr. 35
Hvad sker der hvis en GPS ikke er indstillet til korrekt datum for det søkort man anvender på sejlturen?
Der kan opstå unøjagtigheder på flere hundrede meter
Der sker ingenting
___________________________________________________________

Opgave nr. 36
Hvilket datum har det søkort over Kattegat vi bruger i undervisningen?
100
WGS - 84
___________________________________________________________

Opgave nr. 37
Hvad er et WAYPOINT?
En position man indtaster i GPS-navigatoren. En rute består af flere WAYPOINTS. Løbende kan GPS´en fortælle den retvisende pejling og afstand til næste rutepunkt.
Et sted hvor to eller flere sejlruter krydser hinanden, og hvor der skal vises særlig forsigtighed.
___________________________________________________________

Opgave nr. 38
Hvordan bør søkortplottere (elektroniske søkort) anvendes i fritidsskibe?
Som eneste navigationsmiddel
Som støtte til navigationen i opdaterede søkort
___________________________________________________________

Opgave nr. 39
Hvad kan en radar bruges til?
At beregne afstande og retninger til kyststrækninger, sømærker og andre skibe.
At vise farvebilleder af kyststrækninger, sømærker og andre skibe, når sigtbarheden er dårlig.
___________________________________________________________

Opgave nr. 40
Fritages man for, at holde udkig, når man har en radar i brug?
Ja
Nej
___________________________________________________________

Opgave nr. 41
Hvordan får du døgnet rundt oplysninger om vejrudsigten for et bestemt område?

På www.dmi.dk og http://ifm.fcoo.dk/
Hos Søfartsstyrelsen via deres hjemmeside
___________________________________________________________

Opgave nr. 42
Hvor finder du en forklaring på tegn og forkortelser i søkort?
I hæftet: "Kort 1"
I hæftet "Efterretninger for Søfarende"
___________________________________________________________

Opgave nr. 43
Hvad skal du bruge sejladshåndbøgerne (Den danske Havnelods, Den danske Lods og Fiskeriårbogen) til ?
Ingenting - det er lærebøger for fiskeskippere
Oplysninger af betydning for sejladsen i danske farvande
___________________________________________________________