Duelighedsklubbens redaktion har fornøjelsen af, at kunne præsentere et udpluk af Niels´ dejlige anekdoter og historier fra et langt sejlerliv.

Niels døde 10. februar 2009 i en alder af 74, og redaktionen har besluttet at lade denne side stå som et opløftende minde om denne herlige ven, engagerede underviser, bemyndigede censor og dygtige sømand.

Smil i mit kølvand
Af Niels Høj Justesen

Da jeg fyldte 69 år kom en kær ven og kollega hen og sagde pænt og høfligt: "69 år? Du er da ikke 69!!"
Så vokser man højt med brede skuldre og ret ryg: "Jo, det er jeg da."
"Hold da helt kæft!!! Du ser da meget ældre ud."

Niels er født i 1934.
Uddannet maskiningeniør, navigatør (kystskipper).
Arbejdet som ingeniør og selvstændig erhvervsdrivende frem til 1985
Har siden 1960 i fritiden sejlet i Marinehjemmeværnet som fartøjsfører og er i den forbindelse uddannet i søsikkerhed, søredning, overvågning af danske farvande m.m.
Har siden 1972 undervist fritidssejlere til duelighedsprøve, radiocertifikat, yachtskippereksamen samt praktisk sømandsskab.
Har i perioden 1985 - 2003 været ansat ved Fyns Amt som skipper på jagten FYN, hvor der bliver sejlet med adfærdsvanskelige unge i alderen 15 - 18 år.
Interesser: Sejlads, historie ( lokalhistorie omkring Fyn og Nyborg ).

1.
Skipper kommer på broen for afløsning af sin styrmand. Man udtrykker sig kort i logbogen, så derfor skrev skipper: "I dag mødte styrmanden beruset på vagten". Hvorefter styrmanden replicerede ved næste vagtskifte: "Til morgen mødte skipper ædru på vagten".

2.
Som dreng sejlede jeg med min morfar (skibsfører på "biologen") i hans smakkejolle. Nået til skelsår og alder fik jeg lov at sejle syd om Fyn, en dejlig tur trods stiv kuling undervejs. På vores vej til det sydfynske anløb vi Lundeborg, hvor jeg traf en gammel bekendt : lærer Juul Jensen, Odense. Min svoger og jeg blev budt på en gammel Carlsberg, til deling. Vi sagde tak som byder og fortsatte påbegyndt samtale der for øvrigt foregik med De`s i tiltalen. Jeg tillod mig et spørgsmål, der lød således: "Hvorfor sejler de hele ferien, når de kan rejse langt væk i deres ferie?" Svaret var klart og dette er pointen: "Kære Justesen. Jeg er et godt kristent menneske og ikke i tvivl om, at efter min død er jeg i himmelen. Men efter grundig gennemlæsning af bibelen kan jeg ikke se at man kan sejle deroppe. SÅ HUSK: Vi skal ha ` sejlet alt hvad vi kan hernede på jorden."

3.
For år tilbage da jeg var instruktør i sejlerskolen blev det mig pålagt at holde foredrag i sejlforeningen omkring søsikkerhed. Der blev talt om veste, nødsignaler og meget andet. Sluttelig "mand over bord" - manøvrer. Her greb en sejlerkammerat ind og overtog ordet for et krydsforhør af sin kære kone.
Jakob: "Hvad vil du gøre Bodil, hvis jeg falder over bord?"
Bodil: "Jeg vil sejlene los, både storen og fokken, give los på faldene så sejlene falder ned. Så starte motoren, vende båden og sejle tilbage, hvor du ligger."
Jakob med åben mund: "Har du tænkt alt det igennem uden at tale med mig."
Bodil: "Ja, selvfølgelig!"
Jakob: "Og hvad så ?"
Bodil: "Så vil jeg tage bådshagen frem, når jeg når hen til dig."
Jakob: "Og hvad SÅ ?"
Bodil: "Så vil jeg holde den ned på hoved, så det kommer under vand og holde det der indtil det holder op med at boble, derefter fiske dig op til genoplivning. Så længe er jeg da fri for dine kloge bemærkninger."

4.
På et duelighedshold havde jeg også mine 2 børnebørn: Maria, 18 år og Katrine, 15 år. Altid en udfordring at undervise familien. Maria har sejlet med min båd "Nielaus" siden hun var 2 år. Med på sommerferie hvert eneste år.
En aften skulle jeg fortælle om vigtigheden ved at føre logbog. Hvornår er vi sejlet? Hvor vil vi hen? Hvor er vi nu? Trods GPS med slæbespor er det vigtigt at have det nedskrevet som bevismateriale.
Læreren: "Har i forstået det alle?"
Eleverne: "Ja, det skal vi nok huske!"
Maria: "Det har vi da aldrig gjort på "Nielaus".
Læreren: "DU SKAL IKKE SVARE UDEN AT BLIVE SPURGT!!"

5.
En aften med misvisning og deviation på programmet. Der blev tegnet og fortalt om emnet og hvor let det i virkeligheden er.
Læreren: "I har vel forstået det nu?"
Katrine: "Jeg har ikke forstået et pluk af det hele!!"
Resten af eleverne i kor: "Det har vi heller ikke."
Det kan være godt at ha` unge mennesker til at sige sandheden.

6.
På tidligere omtalte tur i morfars smakkejolle havde jeg min svoger Ivan med. Beliggenheden var midt mellem Fyn og Langeland. Her var vi stoppet op for at fiske torsk.
Med Ivan i stævnen hører jeg ham pludselig udbryde, mens han ser ud over havet: "Hold fast, hvor er der meget vand!!"
Så vender han sig om til mig nede agter, ser mig dybt i øjnene og siger:" Og så er det endda kun overfladen vi kan se."

7.
I min tid ved Fyns amt som skipper på jagten FYN, hvor jeg sejlede med adfærdsvanskelige unge (alder 15 - 18 år) var affarende sted normalt Middelfart. En dag på vej ud af havnen stod en af eleverne og fulgte med på ekkoloddet. "Niels? Her står 3,0. Hvad betyder det?" Svar: "Så er der 3m vand under kølen" "Hvor meget er det?" "Dobbelt så meget som du er høj" "Jamen, så kan jeg jo ikke bunde her" "Nej, det er rigtigt"
Vi sejlede rundt Fænø og pludselig lød det nede fra kahytten (hvor ekkoloddet sad): "Niels? Nu står der 76,0 Hvad vil det sige?" "Så er der 76m under kølen" "Jamen Niels: SÅ KAN JEG JO SLET IKKE BUNDE!!"

8.
En gang om året holder vi søsportsfest i Nyborg Sejlforening. På denne dag var det planlagt at ældre sejlere (jeg selv inklusiv) skulle ud i en optimistjolle. Planlægningen gik på kapsejlads fra klubhus og derefter op og ned mellem broerne og så tilbage til klubhus.
Som så mange gange før ude på den rigtige bane, lagde Jakob sig i spidsen og mente sig som sikker vinder. Ved vores bro så jeg det forventede resultat, men aftalte hurtigt med min nabo (Ejler), som var frømand, et lille nummer mod Jakob. Hurtigt var Ejler i vandet og da Jakob skulle ned i vores bropassage greb Ejler fat i sværdet på optimisten og holdt fast. Aldrig har jeg hørt en mand råbe og skrige så voldsomt mens andre sejlede forbi ham.
Først ved lidt boblen i vandet fandt Jakob ud af "joken".

9)
Efter en undervisningstime kom spørgsmålet: Hvor kommer ordet halse fra? Ærligt måtte jeg svare : Ved det ikke nøjagtigt, men du får svar næste gang vi ses. Hjemme igen blev der gransket og ordet hals er der hvor stævnen kommer op af dækket. På dette punkt blev forsejlet gjort fast i halsen og derfor er halsbarmen det forreste,nederste punkt på sejlet. Var sejlet ikke fastgjort på en sikker måde, så stikket kunne gå op, havde du udøvet en: "Halsløs gerning".
Det samme gælder for skøderne: Er de ikke fastgjort sikkert i skødebarmen, er din handling: "Skødesløs gerning".
Bådsmanden står på fordækket med ankertovet lagt omkring capstanen. Som tovet glider mellem hans hænder opdager han at enden er nær. Der bliver varskoet til skippe: "I am coming to the bits !!" Skipper til styrmand: "Look there, he is coming to the bitter end!" Og sådan er der undertiden nogen der er kommet til "den bitre ende"

10)
Tidligere omtalte Jakob vil nok dukke op med mellemrum, al den stund at han er en sejlerven jeg har kendt "i de sidste hundrede år" og før den tid hans far som naturligt hed "gammel Jakob" Jeg købte "Nielaus" i 1975 og sejlede de første år sammen med Laurits (sælger), idet det var en aftale ved handelen at vi sammen kunne bruge "Nielaus".
I 1976 skulle der sejles "Fyn rundt" med start i korshavn og derefter til bagbord ned gennem Lillebælt o. s. v. Under hele turen havde vi ikke mødt Jakob (som også var ejer af en nordisk snekke: ASTOR.). Men, oppe ved Lillegrundsbøjen ved Fynshoved kommer han sejlende helt over fra Sjælland, hvor han havde udnyttet en gunstig medstrøm. Vi mødtes ved bøjen med Jakob 3-4 meter foran os i Nielaus. Tæt på bøjen fik vi overlap og Laurits varskoede: "Plads ved mærket". En melding der fik Jakob til at vige lidt, så vi kunne gå nærmest rundt mærket. Utroligt at man efter 135 sm. sejlads skal sejle kapsejlads med nærmeste konkurrent og kun en 1 sømil tilbage.
Der blev taget chancer og rundingen af Fynshoved foregik temmelig tæt på stranden. Og her Pointen: Jakob råber til fætter Frank, der står i stævnen som udkig: "Frank, er der vand nok?" Frank tilbage: "Ok ja, der er rigeligt med vand, men der er fa---- mange store sten."

11.
For år tilbage, da jeg startede opgaven som underviser til duelighed blev det oplyst fra styrelsen at jeg udover anmeldelse af prøven også skulle anmelde til en tilsynsførende. Spørgsmål: Hvem er det? Og hvad vil han? Svar: Han skal kontrollere Lærer og Censor, således at prøven foregår efter styrelsens forskrifter.
Frem til eksamen. Eleverne er mødt frem, lidt nervøse. Censor er mødt op med sin skriftlige opgave, som hverken lærer eller censor kender. Der bliver instrueret om tiden til opgaven og derefter om den mundtlige overhøring. Det banker nu på døren og udenfor står en venlig mand, som præsenterer sig som tilsynsførende fra søfartsstyrelsen. Jamen velkommen og kom ind. Prøven går i gang og ender godt.
Ved den efterfølgende samtale med tilsynsførende spørger jeg nysgerrigt om han kan møde problemer ved sine besøg. Ja, mon ikke! "Under en eksamen i Odense fandt jeg lærerens adfærd mærkværdig. I overhøring af lanternebilleder sad han på katederet med sine ben overkors. Så spurgte han: Hvilken farve har denne lanterne? Samtidig blev der trukket op i buksebenet så der blev afsløret en rød eller grøn sok. Efter at ha` gennemskuet tricket rejste jeg mig, gik op til læreren og fortalte ham høfligt at ønskede han at hjælpe sine elever på denne måde burde han være udstyret med en hvid tophue. Så kan du vise hvidt lys hele horisonten rundt." Både lærer og censor blev fyret.

12.
For år tilbage havde jeg på mit duelighedshold en provisor (apoteker) som elev. Så fik jeg spørgsmålet : Hvad er en pullert? Jo, svarede jeg. Det er sådan en stor facondrejet granitklods, der står på kajen, og vi kan fortøje til den. Næste undervisningsaften kom så meldingen : I denne bog står der at en pullert er en form for klampe i den forreste del af skibet. Altså et stykke træklods beregnet til fastgørelse af forfortøjning. Og ikke en granitklods!! Svar skyldig eller hvad? Hør nu her: et navn eller betegnelse kan godt ha` forskelligt udseende. Nede på dit apotek kan jeg da godt bede om enten tabletter eller piller. Det er vel det samme. Hov. Hov. Det er det overhovedet ikke. Tabletter er flade. Piller er runde. Hvorfor bliver man ved at undervise? (Man ved ikke hvornår næste gode bemærkning dukker op)

13.
I 1976, hvor vi så var eneejer af "Nielaus" stod sommerferien på langtur: Nyborg - Sverige. Ruten : Nyborg-Samsø-Grenå-Anholt-Gøteborg-Marstrand-Læsø-Grenå-Kolbykås- Nyborg. Alt gennemført på 16 dage. Men?? Ved afsejling fra Grenå til Anholt var det blæst op fra vest, op til 18 m/s. Nu skal det lige nævnes at min kære kone inden afsejling havde stillet to krav: Der skal monteres en prædikestol i stævnen (der var ellers ikke søgelænder og pulpit ombord). Næste krav: En VHF er nødvendig. Begge krav blev opfyldt og turen begyndte.
Tilbage til Grenå. Jeg siger jer, det gik ud over stepperne med vinden agten for tværs. Fremme ved Anholt spurgte "den rødhårede"(min kære kone): "Hvor megen plads er der inde i havnen?" Svar: "Det ved jeg ikke, så vi tager sejlene ned udenfor havnen, starter motoren og sejler ind." Fruen gik i stævnen, skruede sig ned i prædikestolen og ventede med fokfaldet i hånden. Jeg vendte skuden op i vinden (18m/s fra vest). Jeg siger jer, det var høj sø. Op i vinden skete der følgende: Først sænkede stævnen sig under havets overflade. Derefter forsvandt prædikestolen med fruen isat. Sluttelig det meste af fokken,som var på vej ned på dæk. Surrealisme! Så kom det hele retur (i omvendt rækkefølge). Vel oppe igen kiggede fruen ned på mig og udtalte følgende: DET GØR DU ALDRIG MERE!! Det har jeg heller ikke gjort al den stund min plads nu var "foran for masten"
Siden har jeg kun haft Preben Møller Hansen, at støtte mig til.

14.
Søndag morgen i Nyborg lystbådehavn. Bådebygger Kåber på vej ned til sit værksted for lidt ekstraarbejde. Ved kajen ligger en stor motorbåd med ejeren og fruen placeret på øverste dæk i færd med indtagelse af morgenkaffe og brød.
Ejeren: Hør min gode mand, er De venlig at fortælle mig hvad denne by hedder?
Kåber: Jo, det er Nyborg.
Fruen: Jeg sagde jo du var sejlet forkert.
Kåber: Hvilken havn troede De det var?
Ejeren: Juelsminde.
Kåber lignede et spørgsmålstegn.
Fruen: Han sagde at nu, hvor vi sejlede fra Århus skulle vi bare sejle sydpå indtil vi mødte nogle færger og så dreje til højre, så kom vi til Juelsminde.
Kåber: Ja, men så er da godt at DSB sejler hernede, ellers var i kommet til KIEL.
Og så er det ikke engang løgn.

15.
Ved et besøg med jagten "FYN" på en af de sydfynske øer besøgte vi det lokale søfartsmuseum og talte med museumsinspektøren om løst og fast. Så sagde han nu skal du få en lille historie:
For år tilbage sejlede jeg i museumsbåden, en smakkejolle til en nordtysk havn, hvor jeg skulle under en svingbro. Det tog lidt tid inden den blev lukket op, så jeg valgte at sejle til kaj i stedet for at ligge og krydse op mod broen. Inden ved kajen lå en lokal fiskekutter som udenpå havde en tysk lystbåd liggende (meget stor og meget velholdt). Jeg krydsede op til dem og gjorde klar til fortøjning. På vejen ind opdagede fritidssejleren min hensigt og råbte ud til mig: "Fendere ud." Nu var det jo en museumsbåd, så fenderne var 2 bøgetræsklodser, men bevares, de kom ud over siden og så måtte det vel være godt nok. Oppe på siden gik jeg i stævnen og gjorde fast, hvorefter jeg gik agter for her at gøre fast. Samtidig hermed gik sejleren frem og kastede los i stævnen.
Det er surt at ligge ud i havnen for at fortsætte havnemanøvrer: Jeg råbte op til skipper på kutteren om han havde set, hvad der foregik. Jo, da, men det klarer vi hurtigt for nu skal jeg lænse bundvand fra nattens fangst. Så startede han lænsepumpen og fyldte hurtigt cockpittet på den fine båd med sildebundvand og så var det ham der sejlede væk Så pas på med at udfordre søens folk fra det sydfynske.

16.
For 3 år siden havde på mit duelighedshold et yngre ægtepar som var virkelig ihærdige og bestod med glans. Da vi kom til foråret dukkede fruen op nede på havnen,hvor jeg gjorde "Nielaus" klar til sommeren. Ved du hvad hun sagde til mig?
"Alt hvad du har givet af advarsler i vinter passer jo".
"Jo, hvorfor siger du det?"
"Vi skulle hente en nyindkøbt "Bayliner" sammen med en ven (den nye ejer) og sejle fra Ishøj til Nyborg. Hvad skal vi ha` med spurgte vi?"
"Ikke noget. Alt er i orden og der er GPS, mobiltlf. udstyr mv. samt VHF." "OK, vi glæder os".
Efter afsejling viste det sig at der godt nok var redningsveste til alle, men lynlåsene var så rustne at de ikke kunne lynes. Nået ned til Bøgestrømmen løb GPS´eren tør for strøm så det var frem med kort og lineal. I Storstømmen blev det dårligt vejr fra vest og ejeren havde lagt sin mobiltlf. oppe på styrepladsen med det resultat at en god gang røgvand satte den ud af spillet. Nå, men der er jo VHF ombord så går det nok sagde vi. "Jo, men jeg ved ikke hvordan en sådan virker og har ikke certifikat." Ude i Smålandsfarvandet var der virkelig blæst op, så farten var nu nede på 7 knob i stedet for de 17-18 vi var blevet lovet og nu faldt mørket på, så der skulle tændes lanterner. De holdt ½ time, så røg sikringen og resten af turen hjem til Nyborg foregik i mørke. Oppe ved Omø kom et fartøj på siden og spurgte om vi var rigtig kloge oven i hovedet. Vi forklarede vores problemer, hvorefter han ledte os over dybvandsruten og sagde god tur hjem. Men vi kom da godt hjem.
"Hvorfor troede vi, at det bare var noget du fortalte? Hvorfor troede vi på et andet menneskes forsikring om at alt var i orden?"
Ja, hvad svarer man?

17.
Tilbage i færgernes tid (Nyborg - Korsør), var det fast tradition ved færdiggørelse af pensum til duelighedsprøve at der blev sejlet en aftensejlads med en færge så vi kunne se "kulørte lamper" og øve vigeregler. For det meste var det min gode ven Skipper Jørgen Jørgensen, der lagde færge til og i mange år var det "Prins Henrik" vi sejlede med.
En aften vel ude af fjorden spurgte Jørgen om der var en elev, der havde lyst til at stå til rors og straks var der trængsel ved rattet. Vi nåede østerrenden, da der kom et større fartøj op i rute T nede fra Omø. "Nå" spurgte Jørgen: "Hvad har Niels så lært jer om vigeregler?" Svar fra rorgænger: "Når vi har et fartøj på styrbords side på skærende kurs skal vi holde til styrbord og sejle agten om fartøjet." "Nå, men så gør du det", var svaret. Prins Henrik blev lagt kraftigt styrbord over så kursen var nærmest ret på Omø. Der blev fint fulgt med det andet fartøj til vi var tilbage på egen kurs. "Flot sejlet" var meldingen fra skipper. Nærmere Korsør blev der varskoet fra rorgænger: Rød og Grøn lanterne ret for. "Hvad gør du så?" spurgte skipper. "To skibe ret mod hinanden skal begge dreje til styrbord" "Så gør du det", var svaret og der blev drejet styrbord over så der blev passeret i sikker afstand. For øvrigt en motortorpedobåd af "Willemoes-klassen".
Mens skipper Jørgensen var optaget af demonstration af radaren lød det fra rorgænger: "rødt og grønt ret for. Styrbord 10 grader." Sjældent har jeg set en skipper reagere så hurtigt: "Nej, for fanden, bagbord over. Det er Lohalsfærgen og han drejer altid til bagbord når han er kommet ud af havnen." Det må siges at respekten for overholdelse af søvejsreglerne fik et knæk, hos mine elever.

18.
En tidligere underviser til ROC blev fra søfartsstyrelsen forespurgt om han havde fuldt kendskab til GMDSS.
"Til hvad?"
"GMDSS"
"Nej, det vil jeg ikke sige ja til, men til gengæld er jeg fuldt uddannet i GDSGD"
Stort ? ," hvad er GDSGD?"
"Jo, det ved enhver da : Går Den Så Går Den!!"