SJOV OMBORD

Vandede vitser og skøre skipperskrøner. Indsamlet og nedskrevet af Duelighedsklubben.
Må gengives med kildehenvisning til http//: www.duelighed.dk

1 En mand skydiver over farvandet ud for Lohals Havn, og nyder det frie fald. Da han når den rette højde, trækker han i udløsersnoren til faldskærmen, men der sker intet. Han siger til sig selv, at det ikke er et problem, idet han er udstyret med en reserveskærm, og han trækker i udløsersnoren til denne. Igen sker der intet. Nu melder panikken sig, idet han forstår, at han er dødsens. I samme øjeblik ser han en lystsejler, som kommer flyvende opad, lige imod ham, fra en lille båd langt nede på vandet. Han kan ikke regne ud, hvad lystsejleren har gang i, men tænker ved sig selv, at sejleren måske kan hjælpe ham. Da de to mænd er tæt på at passere hinanden, former skydiveren hænderne til et tragt og råber: - "Har du forstand på faldskærme?" Den flyvende lystsejler råber tilbage: - "Nej - har du forstand på gasinstallationer i fritidsfartøjer?"

2 En sømand med træben, krog på armen og klap for øjet trådte ind på havneknejpen i Lohals og bestilte en whisky. - “Hvordan er alt det der sket,“ spurgte bartenderen og pegede. - “Joe, benet blev jo taget af en haj og armen røg i en fægtekamp. øjet ... jaeee, det var en måge, som klattede“. - “Jamen man bliver da ikke blind på grund af en mågeklat i øjet?“ - “Jo, hvis man kun har haft krogen i een uge, så gør man!“

3 Vi er ombord på LYRA af Lohals, midt ude i Kattegat, da letmatrosen Peter-Pip møder op hos skipper i styrehytten: - "Skipper! Vi har en blind passager om bord!" - "Smid ham over bord!" - "OK! Men hvad gør vi med hans førerhund?"

4 Servitricen på havneknejpen i Lohals kan fortælle en masse historier fra de syv have, og her er en af dem: For længe længe siden, dengang sejlskibene herskede på havene, var en kaptajn og hans besætning i fare for, at blive bordet af et piratskib i Middelhavet ud for den Marrokanske kyst, hvor skibet HULDA HANSEN af Esbjerg var opankret på reden. Piratskibenes boardingbåde nærmer sig, og da nervøsiteten begynder at brede sig hos besætningen, brøler kaptajnen til sin førstestyrmand: - "Hent straks min røde skjorte!" Førstetyrmanden henter hurtigt den røde skjorte, som kaptajnen ifører sig, inden han fører an i slaget mod de angribende pirater. Kampen koster liv og lemmer blandt mandskabet, der er døde og sårede på begge sider, men piratangrebet bliver slået tilbage. Pludselig lyder der råb fra udkiggen: - "To piratskibe i sigte og nærmer sig" Hele besætningen ryster nu af skræk, ventende på piraternes angreb, men kaptajnen er som altid iskold og klippefast, og råber igen: - "Bring mig hurtigt min røde skjorte!" Igen bliver der kæmpet blodigt mand til mand på dækket, og trods store tab, lykkedes det til sidst, at afvise det massive angreb fra begge piratskibe. Trætte af kampene, sidder mændene nu på dækket i solnedgangen og drøfter dagens begivenheder. En dæksdreng fra Haderslev spørger med spag røst kaptajnen: - "Hvorfor sender De bud efter Deres røde skjorte, hver gang der er udsigt til slagsmål?" Kaptajnen sender dæksdrengen det blik, som kun rigtige kaptajner har, og forklarer nøgternt: - "Hvis jeg bliver såret i kamp, vil den røde skjorte skjule blodet, og mine mænd vil ikke gå i panik, men modigt kæmpe videre" Mændene sad længe i stilhed den aften, forundrede over kaptajnens mandsmod. Tidligt næste morgen under skafningen, lyder der hysteriske skrig fra udkiggen: - "Ti piratskibe i sigte og nærmer sig" Mændene bliver tavse og stirrer apatiske på deres kaptajn, deres modige leder, afventende hans sædvanlige kommando, men ordren fra kaptajnen lyder denne gang: - "Hent omgående mine brune bukser!"

5 En 10 årig dreng har skrevet en stil om sin fremtid, og afleverer den til læreren på Lohals Skole: Jeg vil være kaptajn når jeg bliver stor, for det er et sjovt job, som det er let at blive. En kaptajn behøver ikke gå lang tid i skole, han skal bare lære sig tallene, så han kan læse instrumenterne og så tror jeg han skal kunne læse kort, så de ikke sejler vild. En kaptajn skal også være modig, så han ikke bliver bange, når det er så mørkt at de intet kan se, og når propellen skvatter af, skal han tage det roligt så han ved hvad han skal gøre. En kaptajn må også have øjne som kan se gennem tågen og han må ikke være bange i tordenvejr, som sømænd jo kommer tættere på end vi andre. Kaptajnens løn er en anden sag jeg godt kan lide, de tjener mere end de kan bruge. Det skyldes at de fleste tror det er farligt at sejle et skib - bare ikke kaptajnerne - de ved hvor let det er. Der er faktisk ikke meget jeg ikke kan lide ved jobbet, selvfølgelig lige bortset fra at piger godt kan lide kaptajner. Alle piger vil giftes med en kaptajn så han må hele tiden prøve på at slippe væk fra dem for at få lov til at være i fred. Jeg håber ikke jeg bliver søsyg, for hvis jeg bliver det, kan jeg ikke blive kaptajn, og så må jeg i stedet begynde at arbejde.

6 Et par gammel søulke filosoferer på bænken i Lohals, der hvor havet slår ind over molen: - "Danmark er en søfartsnation, det glemmer mange!" - "Ja, og derfor har vi et kongeskib!" - "Mange tror vi er et landbrugsland!" - "Ja, men vi har jo ikke en kongetraktor!"

7 Hengangne underviser, fartøjsfører og bemyndiget censor, Niels Justesen, havde altid en lille historie i ærmet: På et duelighedshold havde jeg også mine 2 børnebørn: Maria, 18 år og Katrine, 15 år. Altid en udfordring at undervise familien. Maria har sejlet med min båd "Nielaus" siden hun var 2 år. Med på sommerferie hvert eneste år. En aften skulle jeg fortælle om vigtigheden ved at føre logbog. Hvornår er vi sejlet? Hvor vil vi hen? Hvor er vi nu? Trods GPS med slæbespor er det vigtigt at have det nedskrevet som bevismateriale. Læreren: "Har i forstået det alle?" Eleverne: "Ja, det skal vi nok huske!" Maria: "Det har vi da aldrig gjort på "Nielaus". Læreren: "DU SKAL IKKE SVARE UDEN AT BLIVE SPURGT!!"

8 En gæstesejler, en motormand og Fisker-Kurt entrer havneknejpen DEN GULE FARE i Lohals, hvor de bestiller en stor kold fadøl hver. Alle tre finder en flue i deres øl. Gæstesejleren kigger ned i sit glas og udbryder: - "Hej bartender! Der er en flue i min øl. Giv mig en ny" Motormanden fisker sin flue op af glasset, den klistrer simpelthen til stævnrørsfedtet på hans fingre, og fortsætter med at drikke af sin øl uden ugrundet ophør. Fisker-Kurt kikker ned i sin øl, griber fluen i begge vinger, ryster den voldsomt over glasset og skriger af karsken bælg: - "Spyt ud din satan - spyt så ud!"

9 Vi er ombord på LYRA af Lohals, hvor skipper tager imod den nye skibsdreng Lille-Jens: - "Her om bord laver vi ikke samme fejl 2 gange, husk det Lille-Jens!" - "Jamen, hvordan kan I hele tiden finde på nye?

10 Vi er ombord på LYRA af Lohals, hvor skipper har fat i kraven på letmatrosen Peter-Pip: - "Hvorfor kommer du for sent på vagt?" - "Det tog længere tid at sove, end jeg havde regnet med!"

11 Skipperen på LYRA af Lohals noterede i logbogen: "I dag var styrmanden fuld." Da styrmanden opdagede det, gik han til kaptajnen og beklagede sig: - "Det kan du da ikke være bekendt at skrive, jeg havde jo ikke engang vagt." - "Men du var fuld." svarede skipper. Det måtte styrmanden indrømme, og indså at han ikke kunne gøre meget ved det. Men næste gang han havde vagt noterede han i logbogen: "I dag var skipper ædru."

12 En gammel søulk og hans papegøje driver omkring i redningbåden på Biscayen, efter en dramatisk brand ombord på GURLI af Lohals. Da søulken gennemgår nødrationerne, falder han over en gammel olielampe. Omgående begynder han at gnide heftigt på lampen, i håbet om, at der kommer en ånd til syne, hvilket til hans forbløffelse faktisk sker. Denne specielle ånd har imidlertid kun et enkelt ønske at tilbyde, ikke de sædvanlige tre ønsker lampeånder almindeligvis tilbyder. Uden at tænke sig om udbryder den gamle sømand begejstret: - "Sørg for, at vandet i alle de 7 verdenshave bliver til ægte Captajn Morgan rom." ånden klapper nu i hænderne, der ses et blændende lysglimt, og med et øredøvende brag bliver havet omkring redningsbåden forvandlet til den fineste rom. Samtidig forsvinder ånden. Kun den milde klukken af rom mod bådskroget bryder stilheden. Efter en stund drejer papegøjen hovedet og sender søulken et skulende blik: - "Der var du smart gamle, nu bliver vi nødt til at pisse i båden!".

13 LYRA af Lohals er på vej over Atlanten, da skipper falder overbord, men mirakuløst reddes af skibsdrengen Lille-Jens. Skipper spørger Lille-Jens, hvordan han kan belønne ham, hvortil skibsdrengen svarer i et fortroligt tonefald: - "Det bedste ville være, hvis De ikke siger noget som helst Skipper, for hvis den øvrige besætning finder ud af, at det var mig, som fik Dem halet indenbords, er det min tur til at svømme!"

14 Hengangne underviser, fartøjsfører og bemyndiget censor, Niels Justesen, havde altid en lille historie i ærmet: For år tilbage, da jeg startede opgaven som underviser til duelighed blev det oplyst fra styrelsen at jeg udover anmeldelse af prøven også skulle anmelde til en tilsynsførende. Spørgsmål: Hvem er det? Og hvad vil han? Svar: Han skal kontrollere Lærer og Censor, således at prøven foregår efter styrelsens forskrifter. Frem til eksamen. Eleverne er mødt frem, lidt nervøse. Censor er mødt op med sin skriftlige opgave, som hverken lærer eller censor kender. Der bliver instrueret om tiden til opgaven og derefter om den mundtlige overhøring. Det banker nu på døren og udenfor står en venlig mand, som præsenterer sig som tilsynsførende fra søfartsstyrelsen. Jamen velkommen og kom ind. Prøven går i gang og ender godt. Ved den efterfølgende samtale med tilsynsførende spørger jeg nysgerrigt om han kan møde problemer ved sine besøg. Ja, mon ikke! "Under en eksamen i Odense fandt jeg lærerens adfærd mærkværdig. I overhøring af lanternebilleder sad han på katederet med sine ben overkors. Så spurgte han: Hvilken farve har denne lanterne? Samtidig blev der trukket op i buksebenet så der blev afsløret en rød eller grøn sok. Efter at ha` gennemskuet tricket rejste jeg mig, gik op til læreren og fortalte ham høfligt at ønskede han at hjælpe sine elever på denne måde burde han være udstyret med en hvid tophue. "Så kan du vise hvidt lys hele horisonten rundt." Både lærer og censor blev fyret.

15 En sømand har fået hyre på LYRA af Lohals, og efter nogle timers arbejde ombord spørger han diskret styrmanden: - "Hvorfor kalder I kaptajnen for GUD, er han så god?" - "Næ, men hvis han arbejder, anses det for et mirakel!"

16 Hengangne underviser, fartøjsfører og bemyndiget censor, Niels Justesen, havde altid en lille historie i ærmet. Niels fortalte bl.a. denne hændelse, fra dengang der sejlede færger på Storebælt: Det er søndag morgen i Nyborg lystbådehavn. Bådebygger Kåber er på vej ned til sit værksted for lidt ekstraarbejde. Ved kajen ligger en stor motorbåd med ejeren og fruen placeret på øverste dæk i færd med indtagelse af morgenkaffe og brød. Ejeren: Hør min gode mand, er De venlig at fortælle mig hvad denne by hedder? Kåber: Jo, det er Nyborg. Fruen: Jeg sagde jo du var sejlet forkert. Kåber: Hvilken havn troede De det var? Ejeren: Juelsminde. Kåber ligner et spørgsmålstegn. Fruen: Han sagde at nu, hvor vi sejlede fra århus skulle vi bare sejle sydpå indtil vi mødte nogle færger, og så dreje til højre, så kom vi til Juelsminde. Kåber: Ja, men så er da godt at DSB sejler hernede, ellers var i kommet til KIEL. Og så er det ikke engang løgn.

17 En gæstesejler går rundt på havnen i Lohals med sin lille søn og ser på skibene. - "Kan du sige mig hvilken skibstype det er?" spørger faderen, og peger på et fartøj. - "Det er en yacht!" svarer drengen. - "Flot min søn, hvordan staver man til det?" Knægten kniber øjnene sammen: - "Ved nærmere eftertanke tror jeg det er en pram!"

18 LYRA af Lohals ligger underdrejet i Kattegat under en gevaldig storm. Helt grøn i hovedet stikker dæksdrengen, Lille-Jens, snuden ind i kabyssen. - "Vælter vi kok?" - "Nej, til søs vælter man ikke, men det kan forekomme, at man kæntrer" - "Nåeh, Gud ske lov for det"

19 Skipper går rundt i gaderne omkring havnen i Aalborg, på udkig efter en ny besætning til GURLI af Lohals, da han får øje på en fem-etagers bygning med et stort neonskilt og teksten: "Sømandsforening - hyreformidling". Hans besætning er rømmet, p.g.a. noget med forplejningen, så han går målbevidst ind. Receptionisten forklarer venligst hvordan forhyringskontoret fungerer: - "Vi har 5 etager. Tag en etage af gangen, og find nøjagtigt den besætning du har brug for. Det er nemt at finde rundt, idet hver etage har et skilt, som fortæller om udbuddet af arbejdskraft." Skipperen syntes, at dette lyder fornuftigt, og begiver sig op af tappen til 1. sal, hvor han mødes af et skilt: "Besætningen på denne etage er nybegyndere". Med et skævt smil fortsætter skipperen straks til 2. sal, og læser skiltet: "Besætningen på denne etage er erfarne, men dovne". Dette er ikke godt nok til skipper, som målbevidst tramper op til 3. sal hvor skiltet proklamerer: "Besætningen på denne etage er erfarne og arbejdsvillige". Vel vidende, at der stadig er to etager tilbage, fortsætter skipper op af trapen. På 4. sal er der endnu et skilt: "Besætningen på denne etage er erfarne, smarte, arbejdsvillige og samarbejdsvillige." Skipperen klapper begejstret i sine buttede næver, og er lige ved at gå ind af døren på 4. sal, men er alligevel fristet af, hvad 5. sal kan tilbyde. Lidt nervøs for at gå glip af noget, bevæger han sig videre op af trapperne til øverste etage, hvor han mødes af et skilt med teksten: "Der er ingen besætning her. Denne etage blev bygget for at frasortere de skippere, som aldrig kan stilles tilfredse".

20 uerfaren sejler må, efter grundstødning på en sandbanke syd for Lohals Havn, betale en lokal fisker 500 kr. for at trække ham fri af grunden. Efter at hans båd er bragt flot prajer han fiskeren: - "Med sådanne priser kan du jo blive millionær på at trække folk fri af sandbanken dag og nat" - "Det kan jeg ikke," svarer fiskeren på klingende langelandsk "for om natten har jeg travlt med at pumpe sand for at holde sandbanken ved lige!"

21 Hengangne underviser, fartøjsfører og bemyndiget censor, Niels Justesen, havde altid en lille historie i ærmet: For år tilbage da jeg var instruktør i sejlerskolen blev det mig pålagt at holde foredrag i sejlforeningen omkring søsikkerhed. Der blev talt om veste, nødsignaler og meget andet. Sluttelig "mand over bord" - manøvrer. Her greb en sejlerkammerat ind og overtog ordet for et krydsforhør af sin kære kone. Jakob: "Hvad vil du gøre Bodil, hvis jeg falder over bord?" Bodil: "Jeg vil sejlene los, både storen og fokken, give los på faldene så sejlene falder ned. Så starte motoren, vende båden og sejle tilbage, hvor du ligger." Jakob med åben mund: "Har du tænkt alt det igennem uden at tale med mig." Bodil: "Ja, selvfølgelig!" Jakob: "Og hvad så ?" Bodil: "Så vil jeg tage bådshagen frem, når jeg når hen til dig." Jakob: "Og hvad Så ?" Bodil: "Så vil jeg holde den ned på dit hoved, så det kommer under vand og holde det der indtil det holder op med at boble, derefter fiske dig op til genoplivning. Så længe er jeg da fri for dine kloge bemærkninger!"

22 En bundgarnsfisker møder op hos St. Peter ved perleporten. - "Har du nogensinde gjort en virkelig god gerning?" spørger St. Peter. - "Ja, jeg kan huske en særlig episode" svarer sømanden og fortsætter: - "Jeg løb ind i en flok berusede sømænd, som var i færd med, at fornærme servitricen på havneknejpen DEN GULE FARE i Lohals. Jeg gav dem klar besked på, at de skulle lade kvinden være i fred, men de ville ikke høre efter, så jeg greb fat i den største og mest ondskabsfulde af sømændene, gav ham et par lussinger, daskede papegøjen af hans skulder, rev hans ørering ud og smed den på gulvet, idet jeg forklarede, at han ville få et alvorligt anfald af fremmede fingre i ansigtet, hvis servitricen ikke fik lov til at være i fred". St. Peter er yderst imponeret og spørger begejstret ind til hændelsen, idet han klapper i sine buttede næver: - "Jamen, hvornår skete det?" - "For et par minutter siden ...!"