Sådan opmåler du distancer med passeren.

Hvis du vil opmåle distancen fra Kullens Fyr til Hallands Väderö, gør du således:

1. Sæt passerens ene ben på den ene position, Kullens Fyr 56° 17,1 N
12 ° 27,0 E, og det andet ben på den anden position, Hallands väderö 56 ° 27,0 N  12° 32,5 E.

2.Behold afstanden i passeren.


3. I søkort måles distancer i sømil, som svarer til breddeminutter. Breddeminutterne - og dermed sømil - vokser i søkortet, når vi bevæger os bort fra ækvator. Derfor er det vigtigt at der aflæses nogenlunde udfor det sted der bliver opmålt, idet målestoksforhold i søkort bliver større jo tættere man kommer på polerne.
I dette tilfælde sætter jeg det nederste passerben på 15 og det øverste på 24,5.

Distancen er således 24,5-15 = 9,5 sømil.

                                              


Tilbage til oversigten.