Dette gør-det-helt-selv-kursus må kun benyttes af Duelighedsklubbens medlemmer
VHF / SRC certifikatuddannelsen

DSC er et digitalt tekstbaseret kaldesystem, som altid må forventes efterfulgt af tale-kommunikation på en nød-, interskibs- eller arbejdskanal.

DSC erstatter ikke nogen som helst del af VHF-samtalen, men annoncerer med hurtigere og præcisere teksbaserede oplysninger, at der er et VHF-kald på vej. Hele VHF-opkalds-proceduren skal altså gennemføres lige efter DSC-annonceringen og modtagelse af DSC-kvittering.

 

Det svarer til, at du sender en SMS via mobiltelefonen: "Hej Mor! Jeg ringer dig op om lidt og fortæller noget vigtigt!", din mor svarer med en SMS:"Ja, bare ring til mig" og så efterfølgende ringer du din mor op.


Annoncering af VHF-opkald med DSC

Næsten alle nyere VHF-radioer har indbygget en DSC-funktion, et digitalt kaldesystem
VHF-radioens DSC-funktion kan udelukkende sende digitale teksbeskeder, lidt á la SMS på mobiltelefonen
Informationer, der afsendes som et DSC-kald, kan læses som tekst på modtagerens radiodisplay
Forskellen på betjening af en VHF-radio med eller uden indbygget DSC-funktion ligger udelukkende i opkaldsmetoden
Føst sender du en digital tekstbesked med DSC-udstyret, dernæst foretager du et almindeligt VHF-opkald
DSC-funktionen erstatter altså ikke almindelige radiosamtaler
Udover de oplysninger du indtaster indeholder DSC-kaldet altid dit MMSI nr
I DSC systemet er der særlige betegnelser for opkaldets art, og du skal inden et DSC-kald kan afsendes fra din radiostation vælge      mellem fire prioriteter (overkrifter):
     - Distress (annoncering af nødkald)
     - Urgency (annoncering af ilkald)
     - Safety (annoncering af sikkerhedskald)
     - Routine (annoncering af rutinekald)
DSC-systemet arbejder udelukkende på kanal 70 , den digitale opkaldskanal
Man kan altså ikke tale på kanal 70, kun sende digitale tekstmeddelelser

Når du har læst på lektien har vi lige et par spørgsmål


2013 by Duelighedsklubben, redaktionen@duelighed.dk