Krav tid vidner ved Duelighedsklubbens online-prøver
Godkendt i henhold til Søfartsstyrelsens standard for kvalitetsstyring af fritidssejlerprøver

 

Du skal finde en troværdig person, som overvåger at du tager prøven uden at snyde,
og som opfylder kravene til at være vidne
:

a) Skal være personligt til stede under hele prøveforløbet

b) Skal kontrollere og bekræfte, at du ikke under nogen form har modtaget hjælp under prøveforløbet, herunder kommunikeret med andre personer vedr. løsning af eksamensopgaven.
Til SRC-prøven er eneste tilladte hjælpemiddel hæftet "Tillæg".
Til teoretisk duelighedsprøve er alle hjælpemidler tilgængelige online under prøveforløbet.

c) Skal være mindst 18 år gammel

d) Må ikke være i nær familie med prøvetageren (d.v.s. søskende-forældrebarn-ægtefælle-samlever)

e) Må ikke på nogen måde have personlig interesse i prøveresultatet.

f) Må ikke have bidraget personligt til prøvetagerens undervisning i pensum forud for prøven.

g) Kan vedlægge kopi af billeddokumentation (pas eller kørekort) til sin vidneerklæring.

h) Har forstået sin opgave og sit ansvar som vidne ved prøven.

i) Er indforstået med, at blive kontaktet af Duelighedsklubben eller af Søfartsstyrelsen med henblik på en verificering af vidneerklæringen.

j) Giver Duelighedsklubben tilladelse til, at opbevare kopi af kørekort eller pas i op til 24 måneder fra prøvedato. Disse persondata må kun være tilgængelig for Duelighedsklubbens sagsbehandlere samt Søfartsstyrelsens tilsynsførende.

 

Skriv til redaktionen.
Hvis du vil klage over denne prøve, hvis du finder en fejl, oplever at der er noget der er svært at forstå, eller har et forslag til forbedringer af denne prøve, vil vi blive glad for en mail fra dig på: redaktionen@duelighed.dk