Der kan være afvigelser i reglerne fra land til land.

De fleste lande har benyttet muligheden for, at fastsætte særlige regler, som bedre end de internationale regler kan tage hensyn til specielle lokale forhold. Se f.eks. de danske regler for sejlads m.m. i visse danske farvande.

Det kan være særlige regler med hensyn til yderligere positions- eller signallys, signal-figurer eller fløjtesignaler for krigsskibe og skibe, der sejler i konvoj. F.eks. er danske ubåde forsynet med en lanterne, der viser blåt hurtigblink. ca. 120 blink hvert minut. Lanternen er anbragt i diametralplanet en meter over toplyset. Danske kystredningsbåde viser under redningsaktioner et blåt roterende blink.

Ligeledes kan man lave særlige nationale regler med hensyn til yderligere positions- eller signallys eller signalfigurer for fiskeskibe, der fisker som en flåde, f.eks. for at kunne angive, at det fiskeskib, der fører signalerne, på grund af særlige fangstmetoder er mindre manøvredygtigt end fiskeskibe i almindelighed. Sådanne fiskeskibe skal samtidig føre de, for fiskeskibe i søvejsreglerne, foreskrevne lys og signalfigurer.

Hvis et skib på grund af særlig konstruktion eller anvendelse ikke fuldt ud kan opfylde de internationale forskrifter med hensyn til skibslys, signalfigurer, lydsignalapparater m.v. kan regeringen i det land, hvor skibet er registreret, lave særlige regler, som dog skal opfylde de internationale søvejsregler nærmest muligt.

Gå videre

Internetbaseret fjernundervisning.

Læs om Duelighedskursus
Læs om VHF/SRC-kursus.