Gentag pejlinger af alle skibe der nærmer sig.

Ved afgørelsen af, om der er fare for sammenstød, skal bl.a. følgende forhold tages i betragtning:

(A) sådan fare skal anses for at være til stede, hvis pejlingen af et skib, der nærmer sig, ikke kendeligt forandrer sig;

(B) sådan fare kan undertiden være til stede, selv når en kendelig forandring i pejlingen er tydelig, især ved nærmelse til et meget stort skib eller til et slæb eller ved klos nærmelse til et skib.

Gå videre

I små både, kan det ofte være svært at pejle hen over kompasset, på grund af kompassets placering. Jeg bruger et håndholdt pejlekompas med god dæmpning.

Uden kompas, kan man vurdere pejltrækket til skibe der nærmer sig på to måder.
Een metode er at observere den relative pejling, når eget skib ligger ret på kursen. Altså observere hvilket septer eller vant eller andet fast på eget skib, det nærmende skib netop er over, når man selv ligger ret på kursen.
En anden metode er at iagtage, hvorledes et nærmende skib trækker "over land". Ved almindelige farter og strømforhold vil det være således, at land om styrbord vil trække svagt til højre og land om bagbord vil trække svagt til venstre. Hvis landet er i betydelig afstand fra eget skib, vil pejlingen til et valgt punkt på landet dog ikke ændre sig kendeligt i en observationsperiode. Derfor kan man slutte, at hvis et nærmende skib om styrbord "trækker til styrbord over land" - altså bevæger sig til højre i forhold til landet om styrbord, har pejltræk til højre. Hvis skibet ikke beværer sig i forhold til landet bagved, ændrer pejlingen til skibet sig ikke kendeligt. Og hvis skibet trækker tydeligt til venstre over land, kan man antage, det der er pejltræk til venstre.
Anvendt med omtanke er den sidstnævnte metode særdeles anvendelig især i kystnære fravande med tæt trafik - også i skibe med installerede pejlapparater på kompas-repeaterne på broen. Blot efter 10 - 20 sekunders observation af et skib der nærmer sig, kan pejltrækket bestemmes.

Internetbaseret fjernundervisning.

Læs om Duelighedskursus
Læs om VHF/SRC-kursus.